HOBART FINGERBÅNDSMASKINE ER TILDELT "ÅRETS LØSNING"
Bæredygtighed og energibesparelse er vigtige sociale spørgsmål, som også efterspørges i opvaskeafdelingen. HOBARTS nye FTPi fingerbåndsmaskine blev derfor ikke overraskende tildelt prisen "Årets løsning" af Callwey Verlag indenfor kategorien: kommercielle opvaskemaskiner.
Prisen uddeles som en del af konkurrencen "De smukkeste restauranter og barer" der præmierer de mest innovative produktløsninger indenfor professionelt cateringdesign og funktionel teknologi.
HOBARTS innovative energibesparende system CLIMATE-PLUS, gjorde et særligt indtryk på ekspertjuryen, som består af cateringplanlæggere og indretningsarkitekter.
CLIMATE-PLUS består af en kombination af genanvendelse af afløbsvandet og nyeste teknologi inden for varmepumper. Ca. 70 % af skyllevandet genbruges i vaskezonerne og helt op til 100 % af energien fra udsugningsluften føres tilbage til slutskyllet, hvor det bruges til opvarmning af det kolde indgangsvand.
På den måde undgås værdifuldt tab af energi, som kendes fra konventionelle opvaskemaskiner og resulterer i store besparelser på driftsomkostningerne. En yderligere gevinst er samtidig reducering af afgangsluften fra maskinen helt ned til ca. 17° C, som igen betyder et langt bedre indeklima i opvaskeafdelingen.
Konkurrencen "De smukkeste restauranter og barer", blev lanceret af Callwey Verlag, med fokus på gastronomidesign. Prisen gives til virksomheder i gastronomibranchen, der med sine produkter yder et vigtigt bidrag til gastronomikulturen.